LIVET I BADEVÆRELSET

Forfatter: Klaus Rifbjerg
Sjanger: Dikt
Utgitt: 1960

Dette diktet ble et av mine favoritter med en gang jeg leste det. Jeg likte spesielt hvordan noe så dagligdags og dødt som et såpestykke fikk spille rollen som det tenkende subjektet, og hvordan diktet går fra hverdagslig til uhyggelig på så kort tid. Diktet har en seksuell undertone og plasseres gjerne under konfrontasjonsmodernismen. Jeg vil gjerne dele det med deg. God lesing!

– Dea ♔

LIVET I BADEVÆRELSET

Mit univers ser jeg
fra en fordybning i væggen:
Forniklede rør der rejser seg
bøjede, snoede afløb,
hvide hospitalsagtige fliser
og bruserens flueøje
hvorfra den milde forårsregn
trods alt falder.

Jeg vil bruges,
bliver brukt.

Når det grønlige vand
ligger sitrende under den elektriske pære
vil jeg bruges
bliver brugt.

Mit funktionalistiske legeme
løftes op af hænder,
kærtegnes, gnides, bevæges.
Jeg formerer mig mellem hænderne og
                                                vandet
glider over hud og hår,
gnubber en armhule
og bliver til bobler i skinnende schatte-
                                                  ringer.
Jeg vil bruges og opbruges.

Men tag meg ikke hårdt
kom ikke med gale hænder og kryst mig.
Bliv fra min krop
med disse knugende, heftige hænder.
Jeg er ikke for fastholdere.
Fang mig
og jeg forsvinder i vandet,
smutter, flygter som fisken,
slår op i glinsende blink,
vil ikke tages.

Mærk så min farlighed:
Jeg ligger stille,
fortættet inaktiv bag din hæl.
Træd et skridt tilbage
og mærk meg i det sidste sekund,
før du som en brølende bue
slynges bagover mod den tørre lyd
der fremkommer
når kraniet møder karrets kant.